Erfaring siden 1954 Pålidelig service Priser inkluderet opvask Billig fragt
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
Kontakt kundeservice
Kundeservice
Vi besvarer normalt alle henvendelser indenfor max. 24 timer.
Vilkår

Lejebetingelser for Ebbes udlejning/Fadølsforsyningen

§1 - Anvendelse

Nedenstående lejebetingelser finder anvendelse på leje af festtelte, gulve, borde, stole og service og andet materiel fra udlejer, med mindre andet er aftalt skriftligt mellem lejer og udlejer.

§2 - Transport/opstilling af telt – transport af service og andet materiel

Vi kommer gerne og måler op hos dig, vi tager gebyr min. kr. 500,- som bliver modregnet i din bestilling.

Udlejer sørger for transporten af det lejede telt frem til den anførte adresse samt opstilling og nedtagning hos lejeren. Optælling af service m.m. foretages på vores lager. Prisen på leje af telt inkluderer opstilling og nedtagning. Priserne er baseret på tilkørsel med bil/lastbil, og der skal derfor være køremulighed for bil/lastbil på stedet. Levering og afhentningspriser er baseret på tilkørsel optil 8m fra bil, hvorefter beregnes bæretillæg. Lejer kan dog i stedet for stille duelig arbejdskraft til rådighed ved Ind bæring/opstilling og udbæring/nedtagning mere end 8 m fra bil. Pladsen, hvorpå teltet skal opstilles, skal være ryddet og klar til opstilling. Prisen på gulv er indtil en nuveauforskydning på 25 cm. Ved en niveauforskydning på over 25 cm beregnes ekstra betaling for opklodsning af gulv.

Prisen for leje af telte omfatter ikke:

Leje af gulv – inventar – transport

Opmåling af telt

Montering af belysning/ varme

Udfærdigelse af pladsfordelingsplan, fornødne brand- og evakueringsplaner

Ophængning af påkrævet skiltning

Løbende tilsyn, og yderligere fastgørelse og opstramning af teltet i lejeperiode

Sikring af teltet ved vindstyrker over det angivne certifikat, samt i henhold til overvågnings- og evakueringsplaner

Sikring ved snetryk

Udgifter til opnåelse af byggetilladelser og øvrige fornødne tilladelser, hvis der er tale om ikke certificerede telte eller konstruktioner

Opstilling af borde og stole/bænke foretages af lejer. Det lejede materiel afleveres i rengjort stand, såfremt intet andet er aftalt. Ekstraordinær rengøring/tørring af det lejede berettiger udlejer til betaling for ekstra medgået tid. Priser på service dvs. tallerkner, glas, bestik m.m. er inklusiv opvask - dog skal det være afskyllet, og stofduge/servietter afleveres til vask i medfølgende sæk. I tilfælde af orkan, storm, ulykkestilfælde, havari og anden form for force majeure der forhindrer opstilling eller nedtagning, udsættes opstilling/nedtagning så længe denne tilstand varer. Udlejer er uden ansvar over for lejer og andre.

Vi forbeholder os ret til, ved udsolgt situationer, at levere et tilsvarende produkt.

Lejer er pligtig til at håndtere og transportere det lejede, herunder service forsvarligt.

Trailere må ikke benyttes til transport af det lejede.

Hvis udlejer forestår levering, forudsættes levering at ske i gadeplan. Såfremt levering skal ske i andet plan, eller hvis der er tale om tidkrævende ind/udbæring, vil lejer være berettiget til at kræve ekstra betaling i forhold til tidsforbrug.

Såfremt ompakning / omlæsning er nødvendig, er lejer berettiget til betaling for medgået tid.

§3 - Ansvar

Så længe det lejede er i lejers varetægt, er denne ansvarlig for enhver skade, der påføres det lejede ligesom lejer bærer risikoen ved det lejedes bortkomst eller hændelige undergang. Lejer er også ansvarlig for skader, der tilføjes det lejede af tredjemand uanset under, hvilke omstændigheder skaden indtræder. Reparationer af skader på det lejede udføres på udlejers foranstaltning og for lejers regning.

Ved bortkomst af det lejede samt skader, der ikke kan repareres, skal det lejede erstattes svarende til dets nyværdi. Udlejer er ikke ansvarlig for personskade eller skade forvoldt af det lejede. Eventuelle skader i terrænoverfladen, som pløkhuller og hjulspor er lejers ansvar. Lejer er pligtig til at underrette udlejer om forholdene på opstillingsstedet, idet udlejer ikke undersøger forholdene inden levering af det lejede. Det er derfor lejers ansvar, at udlejer er blevet informeret om forhold der kan have betydning for levering, opstilling og nedtagning. Lejer er således forpligtet til at undersøge beliggenhed af eventuelle el-, vand-, kloak- eller andre ledninger på opstillingsstedet.

Lejer må under ingen omstændighed foretage ændringer eller modifikationer i lejede teltkonstruktioner.

Det lejede må ikke fremlejes eller lånes ud af lejer til tredjemand uden udlejers skriftlige accept heraf.Lejer er forpligtet til at sikre, at der er tegnet forsvarlig forsikring for det lejede, som dækker orkan, storm, påkørsel, hærværk, graffiti og tyveri.

§4 - Fejl og mangler

Lejer har pligt til at undersøge det lejede ved modtagelsen. I tilfælde af fejl og mangler skal udlejer underrettes omgående, således at eventuelle fejl eller mangler kan udbedres i normal arbejdstid. Hvis lejer ikke, inden ibrugtagning har gjort udlejer opmærksom på fejl og mangler, betragtes materialet som modtaget i fejlfri stand. Senere reklamationer anerkendes ikke. Der ydes ingen erstatning for følgevirkning af defekt udstyr eller produkter.

§5 - Anvendelse og opbevaring af det lejede

Teltene skal være tillukkede, når de ikke benyttes. Teltdugen skal beskyttes mod skarpe kanter og der må ikke opsættes klistermærke, tape eller andet på de lejede genstande, ligesom der ikke må benyttes tegnestifter/ clips og lignende på borde m.m. De lejede effekter skal opbevares indendørs medminde andet er aftalt.

§6 - Ansvar overfor offentlige myndigheder – lejers forpligtelser

Ansvar overfor offentlige myndigheder vedrørende brug af det lejede påhviler alene lejer. Lejer er selv forpligtet til at indhente tilladelser, hvor dette er påkrævet.

Lejer er forpligtet til at orientere sig om indholdet af udleverede certifikater og øvrige sikkerhedsforskrifter for brug af det lejede telt, herunder reglerne for, hvornår vindforholdene gør, at brug af teltet ikke er forsvarlig. Lejer er forpligtet til at anbringe udleverede certifikater synligt på teltkonstruktionen, sålædes at certifikater er synlige og tilgængelige for brugerne.

Hvis telt ikke er omfattet af certificering, har lejer pligt til at ansøge om byggetilladelse og øvrige fornødne tilladelser, der måtte kræves for lovlig opstilling.

Det er lejers ansvar at få udfærdiget pladsfordelingsplaner. Lejer er således forpligtet til at give meddelelse til den lokale bygnings-myndighed, hvis teltet benyttes af mere end 150 personer.

Lejer er ansvarlig for at pladsfordelingsplan opsættes på et for publikum synligt sted. Lejer er endvidere ansvarlig for opsætning af fornøden skiltning, som kræves af brandmyndigheden.

Udlejer kan efter aftale, mod betaling, være behjælpelig med at indhente nødvendige godkendelser og pladsfordelingsplaner.

§7 - Lejeperiode

Normal lejeperiode er 4 dage regnet som leverings-, brugs- og afhentningsdato.

Hvis ikke andet er aftalt, betragtes det lejede som udlejet i hele den periode, det beror hos lejer. Hvis ikke udlejer modtager det lejede tilbage rettidigt, samt ved yderligere brugsdøgn opkræves en ekstraleje på 50 % af den aftalte lejeafgift pr. lejeperiode.

§8 - Betaling/Depositum

Der kan opkræves et depositum ved bestilling, som afregnes ved endt lejeperiode. Depositummet er til sikkerhed for skader og mangler på det lejede, eventuelt manglende rengøring, samt til sikkerhed for kontraktens overholdelse. Den indgående lejeaftale er bindende fra lejers bestilling af det lejede og/eller ved indbetaling af depositum. Ændringer i borde, stole og service dvs. tallerkner, glas og bestik kan dog foretages i mindre omfang frem til senest 30 dg før brugsdag

Der kan således ikke herefter ske afbestilling af hverken telt, gulve, borde, stole eller service. De lejede genstande efterses efter aflevering for mangler og skader. Afregning af depositum anses ikke for en tilkendegivelse fra udlejer af, at erstatningskrav vedrørende betaling for skader og mangler på det lejede ikke rejses af udlejer over for lejer. Lejeafgiften betales 5 dage inden levering, hvis ikke andet er aftalt. Ved manglende rettidig betaling beregnes der renter 30 dage efter fakturadato.

§8.1 – Retur af papirvarer/købsvarer

Papirvarer/ købsvarer i ubrudt emballage og i samme stand som ved køb tages retur op til 14 dage efter købsdato mod forevisning af kvittering. Der beregnes et returgebyr på kr. 40,00 pr. stk.

§8.2 - Minimums gebyr.

Ved køb for under kr.: 200,- beregnes et gebyr kr.: 80,- . Ved bestilling/levering under 3 arb.dage, beregnes et hastegebyr.

§9 - Misligholdelse

Udlejer har ret til uden varsel at ophæve lejeaftalen, såfremt der udvises væsentlig misligholdelse fra lejerens side.

Såfremt det lejede ikke er klar til afhentning på det aftalte tidspunkt, har udlejer ret til at lade det lejede afhente på et senere tidspunkt med ekstra opkrævning for forgæves kørsel, ekstra tidsforbrug samt ekstra leje

Ved misligholdelse af betalingsbetingelser vil enhver opnået rabat annulleres.

§10 - Forsikring

Lejer opfordres til at undersøge, om deres almindelige forsikring dækker eventuelle skader på de lejede genstande. Udlejer kan tilbyde forsikring af telte og udstyr, dette koster 8 % af netto lejesum. Ved leje i mere end 4 dage fastsættes betaling for forsikring individuelt. Selvrisiko er kr. 8.000,- på enhver skade. Forsikringens pris samt selvrisiko tillægges moms. Det forudsættes at telt og udstyr befinder sig under opsyn eller er indhegnet i hele lejeperioden. Forsikringen dækker brand, vand og stormskade samt tyveri. Ved brandskade skal der have været åben ild. Stormskade dækkes kun når teltet har været tillukket. Forsikringen dækker ikke forsætlige skader forvoldt af lejer eller dennes gæster. Skader skal anmeldes til Ebbes Udlejning omgående når det konstateres. Ebbes Udlejning har, i visse situationer ud fra vurdering af placering og risici ret til at afvise at forsikre telte og udstyr.

Ret til ændringer af sortiment og priser forbeholdes.

§11 - Leverings- lejebetingelser vedr. Toilettrailere og Køle/frysetrailere m.m.

Lejeperiode starter den dag materiellet bliver afhentet/leveret og til materiellet bliver returneret/afhentet. Der beregnes leje pr påbegyndt uge (7 dage).

Ved levering af Ebbes Udlejning skal der så vidt mulig være en repræsentant for lejer tilstede der kan anvise kørefast transportvej til placering. Lejer bedes oplyse kontakt nr. Træffes lejer ikke på det aftalte nummer, vil materiellet blive aflæsset for lejers regning og risiko. Lejer er forpligtet til enten at sikre at adgangsforhold til materiellet er frie, af hensyn til kørsel med lastbil, eller selv bringe materiellet til vort køretøj. Dette gælder ved levering, servicering og afhentning af materiel, i modsat fald vil lejer blive opkrævet for ventetid/ forgæves kørsel.

Der tages forbehold for eventuelle overskridelser af tidspunkter for levering eller afhentning som følge af force majeure, strejke, lockout, forsinket levering af rettidig bestilt materiel eller andre omstændigheder hvor Ebbes Udlejning er uden indflydelse.

Er materiellet ikke klar til afhentning til aftalt tid beregnes ekstra leje.

Trailere m.m. skal være køreklar ved afhentning. El, vand og afløb skal være afmonteret, støtteben skruet op og trappe sat i vognen. Skilte/taperester skal være fjernet ved afhentning/returnering. I modsat fald vil opgaven blive faktureret efter tidsforbrug.

Materiellet leveres i driftsklar og forsvarlig stand. Lejer afholder, hvor intet andet er nævnt i aftalen, alle udgifter i forbindelse med tilslutning – som el, vand, kloak el. lign. samt betjening af materiellet. Lejer afholder ligeledes vedligeholdelse af sliddele som vandbeholdere, afløbskværne, slanger og koblinger, låsecylindre, belysning, samt pakninger til alle vvs-dele etc. Eventuelle reparationer må kun udføres af Ebbes Udlejning eller værksted anvist af Ebbes Udlejning og med Ebbes Udlejnings godkendelse. Lejer afholder alle udgifter for løbende service og vedligehold. Lejet materiel tilbageleveres rengjort og i samme stand som ved modtagelse.

Såfremt det lejede beskadiges i lejeperioden, er lejer forpligtet til at afholde samtlige udgifter til materiellets istandsættelse, herunder udgifter til rengøring, opretning og maling etc. Ebbes Udlejning fører ikke tilsyn, og lejer er forpligtiget til at sikre materiellet efter forholdene. Ekstra omkostninger til hjemtransport i forbindelse med reparation af det beskadigede samt udlejers driftstab i udlejningsperioden afholdes af lejer. Såfremt Ebbes Udlejning skønner at reparations udgifter overstiger genkøbsværdi erstatter lejer kun det beskadigedes nyværdi. Lejer erstatter bortkommet eller ødelagt materiel til gældende dagspris.

Eventuelle udgifter som følge af skader eller uheld så som driftstab, arbejdsforsinkelser, kontraktmæssige sanktioner, dagbøder er Ebbes Udlejning uvedkommende.

Ved afhentning af materiel bærer lejer enhver risiko på materiel under transport, også overfor tredje part ved uagtsomme eller hændelige forhold. Udlejer hæfter dog aldrig for indirekte tab som driftstab, avancetab etc.

Udlejer kan til enhver tid besigtige og hjemtage eventuelt misligholdt materiel. Fremleje, uden Ebbes Udlejnings tilladelse er ikke tilladt. Lejer er forpligtet til, til enhver tid, at oplyse hvor det lejede materiel forefindes. Vi gør opmærksom på at lejet materiel kan være ejet af Nordania Leasing.

Leje betales forud hvis ikke andet er aftalt.

Stillet depositum er til sikkerhed for ethvert krav udlejer måtte have i forbindelse med den indgåede aftale. Udgifter til service, reparationer etc. faktureres løbende.

Ved misligholdelse af kontrakten skal lejer betale ethvert tilgodehavende Ebbes Udlejning måtte have ifølge kontrakten/aftalen.


§12 - Handelsbetingelser Fadølsforsyningen - Ebbes udlejning

Når du bestiller hos Fadølsforsyningen, er du garanteret friske drikkevarer fra fad og flaske på en nem måde.

Når du har sendt din bestilling, ringer vi til dig og sørger for den sidste planlægning i fællesskab med dig. Men her får du overskrifterne for vores standard betingelser, så du ved, hvad du kan forvente:

  • Aftalen er først bindende, når du har aftalt den endelige levering med Fadølsforhandleren. Fadølsforhandleren kontakter dig herom.
  • Derfor tages der forbehold for trykfejl og prisændringer. Og i tilfælde af prisændringer efter bestillingen, vil prisen på afleveringsdagen være gældende.
  • Vi leverer din bestilling på den adresse, du ønsker.
  • Vi leverer i god tid (om muligt dagen før) - så du ikke står midt i opstillingen, når de første gæster banker på døren.
  • Ved leveringen sørger vi for, at du bliver sat godt ind i, hvordan udstyret virker. Og du får den udførlige brugervejledning til anlægget.
  • Indtil 3 dage før leveringen kan du ændre din bestilling - føje til eller trække fra - uden ekstra omkostninger for dig.
  • Hurtigst muligt efter din fest kommer vi igen og henter fadølsanlæg, tomme og fulde fustager, tomme og fulde kasser øl og vand, uåbnede poser med Plasticglas, eventuelt bar-udstyr etc.

Og her er så den mere formelle, juridiske version af sagen - den er desværre lidt tør, men ganske god, hvis vi vil undgå at misforstå hinanden.

Fadølsforsyningens handels- og leveringsbetingelser.

Priser:

Alle priser er inkl. moms.

  • Alle priser er ekskl. pant.
  • Alle priser er netto kontant.
  • For alle lejepriser gælder: Kunden bærer det fulde ansvar for alt udstyr overladt i hans varetægt og må sikre, at tingene er behørigt forsikret samt forsvarligt låst inde, når de ikke er i brug.
  • Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.
  • I tilfælde af prisændringer efter bestillingen, vil prisen på afleveringsdagen være gældende.
  • Leverings-/afhentningsomkostningerne er kr. 500,- på hverdage i alm. arbejdstid
  • Tillæg for levering i højsæsonen juni og december måned kr. 250,-
  • Tillæg for levering i weekend og på helligdage aftales individuelt.
  • Hastegebyr for bestilling mindre end 3 dage for levering er kr. 250,-.
  • Leje af udstyr kan kun ske i forbindelse med køb af fadøl.

Reklamationer:

  • Fadølsforsyningen behandler reklamationer i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler.

Driftsproblemer:

  • I tilfælde af fejl eller driftsproblemer skal vi omgående underrettes. Der er service-vagt ugens 6 første dage 16-24 (mandag - lørdag).
  • Reklamationer fremsat efter arrangementets afslutning anerkendes ikke.
  • Der gives ingen godtgørelse for øl, der går til spilde, fx. som følge af overskumning eller lækage.
  • Der ydes ingen erstatning for afbrydelse i festen pga. driftsproblemer.
  • Der gives ingen erstatning for følgevirkninger af defekt udstyr eller produkter.
  • Tilkaldes tekniker til problemer, som vi og vort udstyr ikke har del i, beregnes efter gældende timepriser.
  • Undgå at ændre på kulsyretrykket (det er stillet rigtigt mellem 2-3 bar ved leveringen).

Levering:

  • Leveringer og returtagninger finder sted ugens 5 hverdage indenfor almindelig arbejdstid samt lørdage og søndage efter aftale.
  • For at kunne planlægge en rationel køreplan, betinger vi os at kunne levere og afhente på planlagte dage indenfor et aftaletidsrum på mindst 4 timer.
  • For at opnå ret til fri-teknisk-service (mandag - lørdag 16:00-24:00) er det en betingelse, at vi har opstillet udstyret på slut brugsstedet, samt at det har været strømtilsluttet siden da (mindst i 4 timer).
  • Kunden skal sørge for 220V (med jord) strøm tilgængeligt umiddelbart ved tappestedet.
  • Leverancen omfatter selve fadølskøleren, tappehane, kulsyre og fustager samt evt. plastikkrus og kasser med øl og/eller vand.
  • Klapbarer og parasoller kan lejes.
  • Vi forbeholder os ret til, ved udsolgt situationer, at levere et tilsvarende produkt.
  • Varerne leveres normalt i kommission, men vi forbeholder os retten til at forlange hele leverancen betalt ved leveringen.
  • Forgæves kørsel koster mindst kr. 650,- ekstra.
  • Ved levering på svært tilgængelige steder eller på etager uden elevator, er det en betingelse at kunden stiller effektiv hjælp til rådighed for indbæring.
  • Da udstyr og varer er omfangsrige og tunge, kræver chaufførenes arbejdsmiljø at man kan bruge sækkevogn helt frem til opstillingsstedet.
  • Vi fralægger os et hvert ansvar for mærker og ridser i gulve og karme, ved ind- og udbæring af udstyr og varer.
  • Det er kundens ansvar at sørge for afdækning til imødegåelse af øl spild, trykmærker/snavs fra udstyr, varer og personer.
  • Leveres kun i Danmark. Dog ikke Grønland og Færøerne.
  • Skal der leveres til ikke-brofaste øer, forbeholder vi os ret til at pålægge kunden færgeudgiften.

Bestilling:

  • Efter endt telefonisk ordreafgivelse opfordres kunden til at få ordren oplæst, Det er vor noteringer der gælder i evt. tvivlspørgsmål.
  • Ændringer i bestilling kan uden meromkostninger ske frem til 3 dage før den aftale levering.

Afhentning:

  • Vareforbrug skal betales kontant.
  • Manglende emballage (tomme fustager, kasser og flasker) skal betales kontant.
  • Vi modtager kun førstehånds-checks og kontanter.
  • Forgæves kørsel koster mindst kr. 625,- ekstra.
  • Alle fustager med brudt forsegling (uanset indhold) skal afregnes til fuld pris.
  • Fustager med påstået dårligt øl refunderes kun, hvis de indeholder mindst 20 liter, og Bryggeriets laboratorium anerkender fejl.
  • Eventuelt manglende udstyr (topskilte, kulsyreflasker, spildbakker, barer, fustager, anlæg mm.) faktureres straks.
  • Du har fuld returret på de bestilte varer. For at du kan gøre brug af returretten, skal varen være intakt, og fustager skal være forsynet med ubrudt støvlåg, og al originalemballage skal være vedlagt.
  • Følgeseddel bedes vedlagt varen. Varen returneres til den ansvarlige fadølsforhandler.
  • Alle returnerede varer pålægges et returgebyr på kr. 50,- per kasse/fustage.
.


Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med Ebbe´s udlejning, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse

Samt evt. leveringsadresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Ebbe´s udlejning og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Direktøren for Ebbe´s udlejning, Klaus Ebbe har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige på Ebbe´s udlejning er Klaus Ebbe.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret – men er selvfølgelig sikret med firewall og kodeord.

Oplysninger afgivet til Ebbe´s udlejning videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Ebbe´s udlejning har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Ebbe´s udlejning via e-mail ke@teltservice.dk.


Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til ke@teltservice.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk
 
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/odr
 
Handelsbetingelserne er senest opdateret 26.10.2018

 

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil, som sendes til browseren og lagres der, så en hjemmeside kan genkende din computer. Alle hjemmesider kan sende cookies til din browser, hvis browserindstillingerne tillader det. Hjemmesider kan kun læse oplysninger fra cookies, de selv har gemt og kan ikke læse cookies fra andre hjemmesider. Der er to typer af cookies: permanente og midlertidige (session cookies). Permanente cookies gemmes som en fil på din computer i en længere periode. Sessionscookies placeres midlertidigt på din computer, når du besøger et websted, men forsvinder, når du lukker siden ned, hvilket betyder, at de ikke er permanent gemt på din computer. De fleste virksomheder anvender cookies på deres hjemmesider for at forbedre brugervenligheden, og cookies kan ikke skade dine filer eller øge risikoen for virus på din computer.

Hvad bruger vi cookies til?

Mange funktioner på en hjemmeside er afhængige af, at der placeres en cookie, når en bruger besøger en hjemmeside, så først og fremmest, sætter vi cookies for at have en funktionel side. Vi gør derudover brug af både 1. part og 3. part cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores side og tilbyde relevant markedsføring. Når der sættes en 3. part cookie, så betyder det, at vi har tilladt en tredjepart, som f.eks. et socialt medie, Google Analytics eller lign. at placere en cookie i din browser, når du besøger vores hjemmeside.

På vores side anvender vi følgende typer af cookies:

Nødvendige/Tekniske
Tekniske cookies er nødvendige for, at langt de fleste hjemmesider fungerer, som de skal. Som navnet angiver, har de kun teknisk betydning og dermed ikke nogen indvirkning på din privatsfære, idet de ikke registrerer, hvad du søger efter på andre hjemmesider.

Funktionelle
Funktionelle cookies anvendes for at huske dine brugerpræferencer ved at huske de valg og indstillinger du foretager på hjemmesiden, det kan f.eks. dreje sig om, hvilke præferencer du har i forhold til sprog og tekststørrelse.

Statistiske
Statistikcookies bruges til at optimere design, brugervenlighed og effektiviteten af en hjemmeside. De indsamlede oplysninger kan f.eks. indgå i analyser af, hvilke informationer der er mest populære på siden, så bliver vi opmærksomme på, hvad der skal være nemt at finde på siden.

Markedsføring
Markedsføringscookies indsamler oplysninger ved at følge dig på de enkelte hjemmesider, du besøger og kan siges at registrere de digitale fodspor, du sætter. Markedsføringscookies er derfor ”trackingcookies”. De indsamlede oplysninger bruges til at skabe et overblik over dine interesser, vaner og aktiviteter for at vise relevante annoncer for ting, du tidligere har vist interesse for. På den måde får du et mere målrettet indhold, eksempelvis i form af foreslået information, artikler og annoncer.

Oversigt over cookies:

Du kan altid slette cookies eller trække dit samtykke tilbage

Du kan blokere eller slette cookies på denne hjemmeside ved at trække dit samtykke tilbage eller slå dem fra i din browsers indstillinger. Du skal dog være opmærksom på, at hvis cookies fravælges ellers slettes, kan der være funktioner og services, der ikke længere er anvendelige.

Du har altid mulighed for at trække dit samtykke til cookies tilbage ved at klikke her HER

Du har også altid mulighed for at blokere eller slette cookies i din browser (hvis du vil slette eller blokere tredjepartscookies kan dette kun ske ved denne metode)
Hvordan du gør dette, kan du læse nærmere om her: https://erhvervsstyrelsen.dk/saadan-undgaar-du-cookies
Husk, at bruger du flere browsere, skal du slette eller blokere cookies i alle browsere.

Ændringer

Vi forbeholder os retten til at ændre og opdatere denne politik.


 
Trustpilot